Udviklingschef hos DAB
elektroniske bygningsmodeller finansierer ambitiøs digitaliseringsstrategi
Når DAB i dag laver elektronisk fraflytningssyn i flere og flere lejemål er det et led i en omfattende digitaliseringsstrategi. Omdrejningspunktet for den praktiske implementering af strategien er de digitale bygningsmodeller, som DAB får udviklet i et tæt parløb med eseebase.
DAB udlejer og administrerer mere end 50.000 boliger for almene boligselskaber og kommuner over hele landet. Som en af landets største boligorganisationer er optimeringspotentialet med digitalisering betragteligt, men kompleksiteten tilsvarende stor. Derfor var DAB da heller ikke blandt de første, da erfaringerne med e-Syn skulle indhentes. Faktisk lå de lidt i læ af kollegerne i branchen dels for at slippe for de børnesygdomme, der kan være og dels for at se, om de forventede besparelser nu også holdt stik.
Den disponering betyder, at DAB i dag etablerer elektroniske bygningsmodeller og indfører elektronisk syn støttet af eseebases skarpe fokus på helheden, og alt hvad det indebærer af opmålinger, digitalisering, udbud og implementering. Og besparelserne? Ja, de holdt også stik og bidrager til at finansiere fundamentet i den omfattende digitaliseringsstrategi:
”Det er jo rart at kunne sige, at grundstenen i sådan et omfattende projekt er finansieret. For de enkelte selskaber er der tale om, at investeringen er tjent hjem på 4-6 år, og det må man jo sige er relativt kort tid på en ret stor investering. Og det er jo bare elektronisk syn, der sikrer det. Oven i det kommer alle de andre afledte gevinster”, fortæller Jan Juul Lorenzen, der er udviklingschef i DAB.
En palet af muligheder med digitalisering
Og netop afledte gevinster er noget af det, DAB har fokus på, når de arbejder på at realisere hele paletten af muligheder med digitalisering. For selvom de kom lidt langsomt fra start, er e-Syn blot en af mange muligheder, som de digitale bygningsmodeller åbner op for.
”For os er det afgørende vigtigt, at vi kommer til at bruge bygningsmodellerne så bredt som muligt og derved indfrier kravene i den nye driftsbekendtgørelse. Hvis vi nu valgte kun at fokusere på fraflytninger, kunne vi halvere udgiften og nøjes med at digitalisere boligerne indvendigt, men vi tager den helt store tur, hvor vi også opmåler og registrerer alle udvendige bygningsdele”, fortæller Dan Jensen, der er udviklingskonsulent og ansvarlig for udrulning af e-Syn og samarbejdet med afdelingerne ude i de enkelte selskaber.
Trækker det tunge læs med Facility Management
Parallelt med udrulningen af e-Syn har DAB derfor også allerede igangsat det næste store projekt, som skal styrke den samlede drift. Udviklingen af en Facility Management-løsning er godt i gang, og hvor DAB lurepassede lidt i forhold til e-Syn er de helt fremme i front, når det kommer til Facility Management.
”På Facility Management er vi så lokomotivet nu. Den del er der ikke så mange, der har arbejdet med, så vi må selv gøre os vores erfaringer. Hele integrationsdelen og det at få bygningsmodellerne til at spille sammen med systemet er sin sag. Spørger du fagfolk, så siger de, at det kan ikke lade sig gøre, men det skal jo fungere, for bygningsmodellerne er kernen i vores drift fremadrettet. Så vi fortsætter det nære samarbejde med eseebase. De har bevist, at også integrationen får de til at fungere”, siger Jan Juul Lorenzen.
”Vedligeholdelsen af vores bygningsmodeller er vigtig, og eseebase hjælper os med at sikre, at de hele tiden er konsistente.”
Jan Juul Lorenzen
Udviklingschef, DAB
To bygninger at vedligeholde
Fordi bygningsmodellerne er så centralt et omdrejningspunkt for digitaliseringsstrategien, har DAB også en plan for vedligeholdelsen af modellerne – fuldstændig som de fysiske bygninger skal vedligeholdes, skal de digitale. DAB har vurderet, at det ikke kan svare sig for dem selv at stå for vedligeholdelsen af modellerne.
”Vi har selvfølgelig overvejet, om vi skulle ansætte nogen, men vi er nået frem til, at både i forhold til ressourcer og i forhold til kvaliteten, er vi bedre tjent med at købe det ude i byen. eseebase har kompetencerne, og vi har allerede et godt samarbejde med dem, så vi er helt trygge ved, at de også sikrer vedligeholdelsen af bygningsmodellerne”, afslutter Dan Jensen.
Udfordring
DAB havde formuleret en ambitiøs digitaliseringsstrategi med digitale bygningsmodeller som det centrale omdrejningspunkt. Da der var tale om en stor investering og et strategisk vigtigt tiltag, ville man være helt sikker på, at kompetencerne var de rigtige og at de varslede besparelser holdt stik.
Løsning
DAB så tiden an og brugte tid på at afsøge mulighederne i markedet og tale med kollegaer i branchen, som havde gjort sig erfaringer med e-syn. Baseret på gode tilbagemeldinger og tillid til eseebase besluttede DAB sig for en fuld digitalisering af boligmassen med e-syn som første projekt.
Resultat
DAB er godt i gang med at høste de første resultater af digitaliseringen og kan se, at besparelserne på 20-30% også i deres tilfælde holder stik. Parallelt med udrulningen af e-syn arbejder DAB videre på at realisere digitaliserings-strategien, og næste store projekt er en Facility Management-løsning.
Fakta
DAB udlejer og administrerer boliger for almene boligselskaber og kommuner over hele landet.
Antal Lejligheder: +50.000 lejemål.
Website: www.dabbolig.dk
Jan Juul Lorenzen, udviklingschef DAB.