.

Har du erfaring med udbud og rådgivning, så er det lige dig vi mangler.

Da eseebase er i høj vækst, søger vi endnu en udbudsansvarlig til vores udbudsteam i Herning. Du har erfaring inden for byggeri – måske som mester, konduktør, byggetekniker, konstruktør, håndværker eller fra et beregnerkontor.

Dine arbejdsområder vil primært bestå af:

  • Planlægning og afholdelse af udbudsmøder i forbindelse med istandsættelsesopgaver i almene boligorganisationer
  • Afholdelse af kundemøder
  • Udarbejdelse af skriftligt udbudsmateriale til tilbudsgivere
  • Afholdelse af digitale licitationer
  • Udfærdigelse af entreprisekontrakter samt kunderådgivning

Vi forventer, at du:

  • Har en håndværksmæssig- eller byggeteknisk baggrund
  • Er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Har gode kommunikationsevner
  • Er rolig og har overblik i pressede situationer
  • Solid erfaring med Excel og Word

Vi tilbyder en spændende stilling i en kreativ og levende organisation, hvor der er et godt arbejdsmiljø, god stemning og ikke langt til træk på smilebåndet. Du vil få mulighed for aktivt at deltage i udviklingen, præge din egen hverdag samt at have indflydelse på planlægning af egne forskelligartede opgaver. Vi er en fleksibel arbejdsplads, med mange både faglige og sociale arrangementer.

Hvem er eseebase?

Eseebase er førende indenfor bygningsdigitalisering, og vi er sat i verden for at gøre bygninger levende med digitale løsninger, der gør det lettere og billigere at håndtere drift og vedligeholdelse. Vores ekspertise i innovative og skræddersyede løsninger vender vrangen ud på bygninger og får dem til at tale.

Vi er en sammentømret, global familie med et tæt dagligt samarbejde. Nogen af os arbejder i Danmark – andre i Asien. Fælles for os alle er, at vi excellerer inden for vores fag, og at vi hver dag løfter i flok for at skabe innovative løsninger for vores kunder. Vi får bygninger til at tale, så vores kunder kan handle.

Kan du se dig selv?

Hvis du kan du se dig selv i ovenstående, bedes du snarest muligt sende en kort ansøgning og CV, via Jobindex. For yderligere informationer om stillingen er du velkommen til at kontakte Teamleder Anette Mastrup på e-mail: am@eseebase.dk eller mobil: 2893 2141

Ansøgningsfrist snarest muligt, samtaler afholdes løbende.

Alle henvendelser behandles med behørig diskretion og fuld fortrolighed, i henhold til GDPR (Persondataforordningen).

BYGNINGER I DEN DIGITALE TRANSFORMATION

En guide til hvordan et digitalt fundament skaber overblik og langsigtet strategi på et oplyst grundlag. 

 

Faktuelle oplysninger om grunde, bygninger og lejligheder er grundlaget for det daglige arbejde.

 

Uanset om det er boligselskaber, kommunale bygningskontorer eller private ejendomsadministrationer.

Har I digitaliseret jeres ejendomme?